DAG FJORTEN - PariserHJUL



Snebanan


Nu er vi kommet til den fjortende dag i nonnijulen, og hvis du husker efter har det noget at gøre med alle de eksploderende snebolde fra i går. Og sådan her går det til: Når de eksploderende snebolde eksploderer, spreder de nogle ganske usædvanlige frø, eller kerner, eftersom der kun er en per snebold. Men altså, når kernerne rammer sneen synker de ned i den og venter indtil alle nonnidyrene sover, og så begynder de at vride sig, vende sig, fnise og fise... og selvfølgelig vokse.

Om morgenen på den fjortende dag i nonnijulen kommer nonnidyr i alle aldre ud og finder gigantiske bananer med høj hat og lynlås spredt ud over landskabet. Hvis du lider af bananskræk er det helt sikker den værste dag i nonnijulen, og du må hellere blive inden døre og vente på morgendagen. MEN hvis du elsker at spise bananer, så får du måske lyst til at lyne ned for en gigantisk lækker frugt med høj hat og virkelig gå til den… held og lykke med det.

Ikke et nonnidyr, ikke ét, har nogensinde smagt en af disse gigantiske bananer, og her er grunden: I det øjeblik nogen kommer tæt på, dukker der en grenlignende arm ud, lyner ned, og afslører en snebanan. Den er lavet af banansne, har sorte småstenslignende øjne, en mund af prikker, grenarme og en banan som næse, og den står klar til at forsvare sig selv mod alle, der vil tage en bid. Og det er præcis det, alle har ventet på.

Selvom ingen nogensinde har haft held med at nå en snebanan, så er det sjovt at prøve. Snebananens forsvar er meget enkelt - snebolde. Den kan lave snebolde hurtigere end du kan blinke og kaste dem så hårdt, at den ikke bare vælter dig omkuld; den vælter dig helt tilbage i det tøj, du havde på i går.

Uanset hvor stor, hurtig, snigende eller snedig du er, kan du ikke komme tæt på en snebanan, men det er den bedste og største sneboldkamp på hele året - og hvem har lyst til at gå glip af den slags sjov og ballade? Ikke jeg.


Klik her for den Snebanan pdf

 

 



Hjem | Bøger | Skole | Nonnipedia | Sjov Mor & Far | Om Nonni | Kontakt



© 2001-2016 Robert Mihaere. All Rights Reserved.