DAG SEKSTEN - SlikHJUL



SlikstokSlange


Så hvis i går engang var i dag, og i dag engang var i går, så er gårsdagens i morgen i dag, og det betyder selvfølgelig at det er den sekstende dag i nonnijulen. Og det er her, de første julepyntenonnidyr dukker op.

Ja, du husker selvfølgelig, hvordan alle nonnidyrene gjorde deres bedste for at samle så mange slikstokke som muligt under slikstoksky-stormen. Og du husker også, at det simpelthen var umuligt at fange alle slikstokkene. Så i de tidlige morgentimer den sekstende dag i nonnijulen sker der noget med de slikstokke, der bliver glemt udenfor om natten - de begynder at ændre sig.

Det er derfor de fleste nonnidyr bliver indenfor i dag med mindre de bliver nødt til at gå ud, for slikstokkene er ikke slikstokke længere, næh nej, de er blevet til slikstokslanger. Du må forstå at de ikke er slemme, men de er ret så bidelystne. Et enkelt bid fra en slikstokslange med deres slikdækkede hugtænder er nok til at et uheldigt nonnidyr bliver meget sygt. Nonnidyr, der bliver bidt, bliver hvide som sne, og der dukker røde striber op overalt, hvilket får dem til at se ud som et omvandrende slikstok-nonnidyr. Og når først et nonnidyr er blevet inficeret, skal de holdes væk fra slikstokke, fordi deres inficerede finger vil skabe almindelige slikstokke om til flere slikstokslanger, som straks vil begynde at bide andre nonnidyr der er dumme nok til at komme for tæt på. De inficerede får også en sygeligt sød smag i munden hele dagen... ydrk!

Som sagt er de ikke slemme, men de er bare ikke særligt omgængelige, så det er bedst at lade dem være og holde sig for sig selv hvis man ser nogen i området. Underligt nok er det kun på denne dag, at de kryber omkring og bider, og når dagen lakker mod enden glider de dybt ned i sneen og venter på, at en meget speciel nonniplante skynder sig forbi. Men det sker ikke før om fem dage… Hmmm, hvad kan det mon være for en plante, der skynder sig forbi??? Vi bliver nok nødt til at vente og se.



Klik her for den SlikstokSlange pdf


 

 



Hjem | Bøger | Skole | Nonnipedia | Sjov Mor & Far | Om Nonni | Kontakt



© 2001-2016 Robert Mihaere. All Rights Reserved.