DAG NITTEN - LykkeHJUL |
|||
Flyvende felys Vi er nået til den nittende dag i nonnijulen, som er de Lilla POPstens hadedag overalt i Nonnisense, fordi det er i dag at de flyvende felys går helt ga-gak og bananas! Flyvende felys ligner almindelige felys, som måske ville hænge et sted. Men i stedet for små ledninger, der kommer ud af toppen og forbinder dem til andre felys, så har de her små propeller, der drejer rundt ligesom på en helikopter, og fører dem gennem luften. De findes i alle mulige farver, og uheldigvis for dem er de de Lilla POPstens yndlingsspise. Ja, normalt findes de dybt inde i Kilde-Kildevældsskoven, hvor de gør deres bedste for at holde sig væk fra de farverige hikkende hoppere. Men på denne dag, eller rettere denne aften, er det helt anderledes. Alle de flyvende felys begynder at blinke og glitre i forskellige farver, og hvis ikke du er en Lilla POPsten, er det et fantastisk smukt skue. De summer og snurrer rundt i landskabet og forlader skovens sikre favn til fordel for et farverigt lysshow. De fleste Lilla POPsten bliver hjemme og er sultne den aften, men fordi der altid er et par af de yngre, der tror de ved bedre, så skal de bare gå udenfor og lære lektien på den hårde måde. Ser du, når de flyvende felys føler sig truet, begynder de alle sammen at blinke vildt og voldsomt og skingrende hvidt, ligesom et stroboskoplys. Og hvis du nogensinde har kigget for langt tid på sådan et vildt blinkende lys, så ved du at det er en meget ubehagelig oplevelse. Og for de Lilla POPsten er det en virkelig, virkelig forfærdelig oplevelser. Hovedpine og grus-opkast er bare nogle af generne, ligesom de antager en sygelig grøn kulør. Hvis bare de skøre småsten havde lyttet til dem, der er ældre... men ja, de husker det vel næste nonnijul… Måske. Klik her for den Flyvendefelys pdf |
|||
Hjem | Bøger | Skole | Nonnipedia | Sjov Mor & Far | Om Nonni | Kontakt © 2001-2016 Robert Mihaere. All Rights Reserved. |