DAG TREOGTYVE - FriHJUL |
|||
Gavegiver I dag er det den treogtyvende dag i nonnijulen og i dag vil du forstå præcis, hvorfor hjuletræerne lavede de stier, de lavede, og hvorfor nissespandene havde brug for alle de gavebånd. For i dag er nemlig den dag hvor gavegiverne kommer. Gavegivere er æsker i alle former, størrelser og farver med ben. Hvor de kommer fra er der ingen nonnidyr, der ved, men når det handler om gavegivere er det heller ikke så vigtigt hvorfra de kommer, men hvorfor. Ja, det 'hvorfor' er meget vigtigt. Disse tobenede æsker vandrer hen ad hjuletræernes vellavede spor for at besøge alle nonnidyr i hvert et hjem. Og alle nonnidyr venter med spænding på at smide en lille lap papir ned i den første æske, som hilser dem med et "Glædelig nonnijul". På papiret står deres største ønske, som gavegiveren lukker sit låg tæt over, så ingen kraft i hele Nonnisense kan åbne den før i morgen aften. Når nonnijuleønsket er sikkert pakket ind, marcherer gavegiveren af sted ned af hjultræernes spor indtil de kommer til kysten, hvor nissespandene står og venter mens de nynner nonnijulemelodier og lægger gavebåndene i orden efter farver. Nogle af båndene er foldet til eventyrlige sløjfer arrangeret på smukkeste vis. Og når gavegiverne ankommer, går nissespandene i gang med at binde bånd om de tobenede æsker og give dem en smuk sløjfe på toppen. Det er et stort arbejde og det er langt over de fleste nonnidyrs sengetid før de er færdige. Og når de er det, smutter nissespandene i seng mens gavegiverne traver af sted for at finde et hjuletræ, de kan sidde under, indtil det er tid til at pakke op. Og der er ikke lang tid til, nonnijuleelskere, overhovedet ikke lang tid. Klik her for den Gavergiver pdf |
|||
Hjem | Bøger | Skole | Nonnipedia | Sjov Mor & Far | Om Nonni | Kontakt © 2001-2016 Robert Mihaere. All Rights Reserved. |