DAG FIREOGTYVE - HåndHJUL



Julemånen


Endelig er det den fireogtyvende dag i nonnijulen, og sikken en dag det er. Nonnidyr overalt i Nonnisense vågner med store smil på læben, ja selv de gnavne dyr, for i dag er det julemånens dag. Det er muligvis en af de mest specielle måner på hele året, og særligt hvis du kan lide gaver.

De plejer at få en hurtig morgenmad, og så vælter nonnidyrene ud på hjuletræernes spor og følger dem indtil de finder det nærmeste, smukt dekorerede hjuletræ. Ingen nonnidyr ved hvordan, men hjuletræer vokser i størrelse så der er plads nok til det antal gavegivere, der sætter sig til hvile under dets hjuldækkede grene. Et andet mysterium er, hvordan der altid er præcis lige så mange gavegivere under hjuletræet som der er nonnidyr rundt om det. Hvad der ikke er mærkeligt er den glæde, der fylder luften når nonnidyrene, store som små, sætter borde og stole op og dækker op med tallerkener, glas og alle slags mad og drikke til en hel dags festmiddag mens de venter på det særlige tidspunkt, som de alle sammen venter på.

Syvogfyrre gab og hikka-bøvser efter solnedgang ser alle op mens månen skinner og begynder at skifte farve. Månemalerne og humlefanterne har travlt med at male månen i de mest festlige nonnijulefarver - røde, grønne og spættet af gyldent gult - indtil julemånen er klar.

Grønlige, røde og gyldne bånd af månelys skinner ned over landskaberne i Nonnisense, og når de gør det, begynder alle hjuletræerne langsomt at gløde med de samme grønlige, rødlige og gyldne farver, og neden under de hjuldækkede grene begynder gavegiverne at ryste og skifte form. Nogle bliver længere, nogle mindre, nogle rundere, og andre tyndere eller tykkere indtil gavegiverne har præcis den rigtige størrelse til den nonnijulegave, de nu har inden i sig.

Jubel og klappen gjalder, og nonnidyrene tager hinanden i hænderne og danser rundt om hjuletræerne, mens de synger juletændernes sange indtil de stopper, slipper hænderne og venter. Så hopper gavegiverne en efter en op og går hen og stiller sig foran et bestemt nonnidyr. Og det nonnidyr har det allerstørste smil på sine læber, mens det høfligt, forsigtigt og respektfuldt pakker gavegiveren op, løfter låget og indeni ser lige præcis den ting, de havde skrevet på papirlappen dagen i forvejen.

Når nonnidyrene kommer sig oven på deres boblende glæde, bukker de hver især for gavegiveren og med et nik til månen hvisker de et stille 'Tak'. Festmåltidet fortsætter et stykke tid endnu, men ikke lang tid, eftersom de fleste nonnidyr ser frem til at komme hjem og nyde deres gaver.

Under julemånens lys går nonnidyr overalt hjem mens de viser hinanden, hvad de har fået, og overalt i de mange forskellige lande i Nonnisense og blandt de mange forskellige slags nonnidyr, fyldes luften af taknemmelighed. Og selvom de er glade for deres gaver, føler de fleste sig taknemmelige for deres familier, venner og den slags. Og så er der selvfølgelig altid en, der slipper en høj fis og får hele flokken til at grine. Taknemmelige og grinende, hvad kunne være bedre?

Glædelig nonnijul.



Klik her for den Julemanen pdf



 
 

 



Hjem | Bøger | Skole | Nonnipedia | Sjov Mor & Far | Om Nonni | Kontakt



© 2001-2016 Robert Mihaere. All Rights Reserved.