DAG FEMOGTYVE - GummiHJUL
 



Nonnijul dag


Og nu er det den sidste dag i nonnijulen, den femogtyvende. Al festivitassen er overstået og de fleste nonnidyr har været længe oppe for at lege med deres gavegivergaver, så der er ikke mange nonnidyr, der er tidligt oppe i dag.

Omkring tre sandwiches og et blåsinbær før frokost er de fleste nonnidyr stået op, og klædt i deres fineste tøj med gaver og kort, som de selv har lavet, går de nu på besøg hos venner og familie. Der er fade med jordbrikos-muffins og glas med choko-kirse-kys-milkshakes til gæster i alle hjem, eftersom det er den traditionelle nonnijuls spise og drikke.

Man kan høre megen latter og 'Oooh' og 'Ahh' denne dag, når nonnidyrene deler gaver ud og fortæller om, hvad de fik fra gavegiverne under julemånen i går. Og sådan går det dagen igennem. Når nat-natten sænker sig, siger nonnidyrene farvel og ønsker "Glædelig nonnijul" til alle de møder på vejen hjem. Men de tager ikke hjem for at få en stille nat, næh nej, de tager alle sammen hjem for at finde danseskoene, for i nat bliver der danset nonnijuledans over hele Nonnisense. Og de har alle sammen noget af en gæsteliste.

Kristornekaniner hip-hopper en boogie, mens kælkuner gladeligt giver en tur til unge nonnidyr, hvis forældre er på dansegulvet. Man kan høre juleSTORkager danse højt oppe i bjergene, hvilket forårsager enkelte laviner, som styrter ned af siderne på Snorksnespidserne.

Rensfluer summer omkring mens de jagter flyvende felys det ene øjeblik, for dernæst at ræse efter babystjerner, der suser forbi ovenover. Nissespande, som har rigtigt gode sangstemmer, synger juletændernes største hits, mens flyvende julehjerter suser og flagrer rundt til musikken. Hjuletræerne svajer i takt til rytmen og alle julepyntenonnidyrene giver den max gas mellem de hjuldækkede grene.

Det er en vidunderlig nat fuld af fest, hvor nonnidyr i alle former, størrelser, farver og slags mødes for at ryste deres rumper til rytmerne, for hvis du ikke kan ryste rumpen på nonnijuledag, hvad er så meningen med at have en rumpe? Så super duper glædelig rumperystende nonnijuledag fra alle os her i Nonnisense (måske undtagen Lord Kruk og hans slæng) til dig og alle du holder af.



Klik her for den Nonnijuledag pdf



 
 

 



Hjem | Bøger | Skole | Nonnipedia | Sjov Mor & Far | Om Nonni | Kontakt



© 2001-2016 Robert Mihaere. All Rights Reserved.