DAG TOLV - FarverHJUL |
|||
Flødistap Den tolvte dag i nonnijulen ER helt klart en smovsedag, og manner, du kan tro der bliver smovset... men kun hvis du var heldig dagen før og snuppede en krystalske fra et skefnug. I de tidlige morgentimer på nonnijulens tredje smovsedag hvirvler superkolde vinde gennem landene i Nonnisense. Og som den suser og bruser af sted, efterlader den et spor af frossen Flødistap, som ligner en stak isvafler lavet af ren is. Nu er det selvfølgelig interessant nok, og hvis du kan lide smagen af almindelig is kan du knække en af og slikke løs, men hvis du har en krystalske, så venter der en helt særlig lækkerbisken. Alle nonnidyr, der var heldige nok at fange en krystalske, vågner op denne morgen med én tanke i hovedet… flødeis. Overalt i Nonnisense leder nonnidyr med krystalskeerne parat efter de største Flødistapper, de kan finde, hvorefter de meget omhyggeligt men også ganske bestemt slå på den tre gange. Bank. Bank. Bank. Det bliver helt magisk, når en af de vaffellignende dele falder af for dernæst at blive fanget og fryse fast til hånden på det ventende nonnidyr, og her bliver det siddende resten af dagen. Og lige så længe nogen som helst kan huske noget som helst om noget som helst har der ikke været ét nonnidyr, som nogensinde har brokket sig over dette frysende øjeblik. Grunden er helt enkelt den, at hvis du lukker dine øjne og tænker på en is-smag, så skal du bare slå to gange på vaflen, hvorpå der langsomt vokser to lækre kugler is frem fra vaflen med lige netop den smag du tænkte på. Mums! Ja, selvfølgelig kan du slå på den mere end en gang, men husk at du også bliver nødt til at bære vaflen i din hånd, og 143 kugler er lidt af et læs at slæbe rundt på. Og i øvrigt, når du har spist isen, kan du altid slå på vaflen igen mens du tænker på en is-smag. Og vupti, så er den der igen. Der er dog en bivirkning ved at spise fra vaflen, og det er at stemmebåndene bliver temmelig nedkølet, så det er helt umuligt at snakke, hvilket også gør det til en lækker dag for mange forældre. Det kan være lidt vanskeligt at dele og du bør kun gøre det med dem som har samme smag i is som dig selv, for hvis nogen får en bid med en smag, de simpelthen ikke kan lide, så vil deres stemmebånd ikke bare blive kølet ned - deres læber vil fryse sammen. Dette resulterer i en masse fred og ro, og nogle meget sultne nonnidyr dagen efter. Så hvis du har lyst til is her til Nonnijul, så spørg dine forældre pænt, og lov at holde mund i et stykke tid, som om du spiste en Flødistap. Klik her for den Flødistap pdf |
|||
Hjem | Bøger | Skole | Nonnipedia | Sjov Mor & Far | Om Nonni | Kontakt © 2001-2016 Robert Mihaere. All Rights Reserved. |