DAG TOOGTYVE - FiskeHJUL |
|||
Sløjfesprutte Det er nu den toogtyvende dag i nonnijulen, og vi vil nu rette opmærksomheden mod vandet i Nonnisense. For nede fra dybderne af Nonnihavene svømmer der et meget vigtigt julenonnidyr op, op til verden oven over. Dette nonnijuledyr er sløjfesprutten, og den ligner meget en blæksprutte, der er helt lavet af gavebånd. Den snor og slanger sine otte utroligt, ufatteligt og meget, meget lange gavebåndsarme for at bevæge sig hurtigt gennem det dybe vand, på vej op, op til den ventende kyst. Og det er på grund af armene, at den svømmer hele vejen op til overfladen. Kan du huske kristornekaninerne fra den første dag? Ja, dem er der hundreder af, og de sidder og venter på at sprutterne skal komme? Og hvorfor? For at skære deres arme af, selvfølgelig. Men slap bare af, jeg ved godt, at det ikke lyder særligt sjovt at få en arm skåret af, og otte kunne kun være værre, men det er helt normalt for sløjfesprutterne og det sker på præcis denne tid hvert år. Ser du, deres arme vokser altid, og de når til et punkt hvor de er blevet latterligt og helt utroligt lange, faktisk så lange at det næsten tager dem en time at bare at pille næse! Men altså, når sløjfesprutterne endelig når kysten kaster de deres latterligt lange arme op på kysten, hvor kristornekaninerne begynder at bruge deres ører som sakse og klipper løs. Det tager næsten to hele timer, men til slut er alle sløjfesprutterne trimmede og på vej tilbage ned i Nonnihavenens våde dyb, og de efterlader store bunker friskklippede bånd til kristornekaninerne. Og du skal ikke bekymre dig, de skal nok blive godt brugt. Og når sløjfesputterne når tilbage til dybet, hopper kristonekaninerne af sted for at lade deres venner, nissespandene, få båndene og for at få en velsmagende belønning. Hvad skal nissespandene dog med alle de bunker af bånd… jo, det er en historie, du kan høre i morgen, ikke i dag. |
|||
Hjem | Bøger | Skole | Nonnipedia | Sjov Mor & Far | Om Nonni | Kontakt © 2001-2016 Robert Mihaere. All Rights Reserved. |