DAG TO - LøberHJUL
JuleSTORkage


JuleSTORkage


Den anden dag i nonnijulen er det man så glædeligt kalder den første af smovsedagene. Der er fire smovsedage i alt, men dette er den første. Så selv om det er den anden dag, er det også den første, hvilket dog ikke betyder, at den første ikke er den første. Dette er bare ikke dén første, for det sker på den anden. Så det er jo slet ikke forvirrende.

Så hvorfor er det den første smovsedag? Jo, det er fordi, at når sneen dækker Nonnisense kommer juleSTORkagerne ned fra de sneklædte toppe af Snorksnespidserne, hvor de normalt lever. Disse gigantiske kiks, klædt ud i deres bedste glasur, forlader deres kolde hjem for at lunte ned til de nu lige så kolde lande længere nede. Når de er kommet ned til deres mål, klatrer de op af nabobjerget for at besøge venner og familie.

Ganske vist er disse kæmpekiks meget lækre, men deres store kikseben kan let udsplatte ethvert nonnidyr, der er skørt nok til at forsøge at tage en bid. Heldigvis er det eneste, nonnidyrene skal gøre for at få sig en godbid, at vente. Når juleSTORkagen tramper gennem det snedækkede landskab falder små krummer af og lander på den hvide, snedækkede jord. Og selvom det bare er små krummer for en juleSTORkage, er de alt andet end små for almindelige nonnidyr. En krumme alene er som en kiksebanket, der kan brødføde en hel familie hele nonnijulen.

Så hvis du er ude i sneen og en juleSTORkage kommer trampende forbi, så husk at komme af vejen så hurtigt du kan, og når den er kommet forbi, så find en trillebør så du kan samle et par af de krummer, den efterlader. Nå ja, og hvis du spiser nogle af krummerne i dag, vil der ske noget usædvanligt musikalsk med dig i morgen. Men du må vente til i morgen med at finde ud af hvad.

Klik her for at se JuleSTORkage opskriften.

 
 

 



Hjem | Bøger | Skole | Nonnipedia | Sjov Mor & Far | Om Nonni | Kontakt



© 2001-2016 Robert Mihaere. All Rights Reserved.